Faglig ekspertise og omsorg for dig og dit kæledyr

Åbningstider​:

​Mandag: 08:00 - 19:00

Tirsdag - fredag: 08:00 - 17:00

Konsultation efter tidsbestilling.​

Vagtordning udenfor klinikkens faste åbningstider

Døgnvagt: +45 46 36 08 90

Medarbejdere

Jens Sejer - Dyrlæge

Jens har ejet Roskilde Dyreklinik siden 2003.

Siden dyrlægestudiet blev afsluttet i 1986 har Jens i 1992 taget Phd i Mindre husdyrs sygdomme.

Han har i sin karriere arbejdet på UniversitetsHospitalerne på KVL/Landbohøjskolen og Colorado State University. Desuden har han erfaring fra henvisningshospitalet Regiondjursjukhuset Helsingborg, og fra en række almindelige smådyrspraksis på Sjælland.

Jens har specialiseret sig i ortopædkirurgi og modtager henvisningspatienter med knogle- og ledproblemer fra andre dyrlæger.

Fritiden bruges i vid udstrækning på de seks børn og vennerne, gerne kombineret med fisketure og sport.​​

Nina Schriver Vejlsted - Dyrlæge

Nina har været på Roskilde Dyreklinik siden juni 2007.

Nina er uddannet dyrlæge i 2001. Hun har tidligere arbejdet som dyrlæge for mindre husdyr på Ansager Dyrehospital og på Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik i Kalundborg.

Nina har i efteråret 2011 afsluttet et 2-årigt efteruddannelsesforløb indenfor kirurgi med 2 case-rapporter og bestået eksamen. Dermed har hun opnået ESVPA titlen i smådyrskirurgi. Nina er i foråret  2014 påbegyndt et 4-årigt efteruddannelsesforløb i intern medicin også i ESVPA regi.

Privat bor Nina sammen med sine 2 drenge i Fløng.​

Hanne Kirk Nielsen - Dyrlæge

Hanne blev ansat på Roskilde Dyreklinik i juli 2008.

Hanne blev dyrlæge i 1990 og har siden taget en videreuddannelse som fagdyrlæge for hund, kat og smådyr. Hun har tidligere været ansat på bl.a. Landbohøjskolen og Frederiksværk Dyrehospital. Hannes interesser ligger primært indenfor intern medicin, tandbehandling, onkologi og gnavere.

Privat bor Hanne sammen med sin mand og deres 2 børn her i Roskilde​

Birka Faarup - Veterinærsygeplejerske

Birka er uddannet veterinærsygeplejerske fra Roskilde Dyreklinik og blev færdig i december 2010.

Birka har tidligere været ansat som foderkonsulent for royal canin og har arbejdet meget med hundetræning.

Pia Klausen - Veterinærsygeplejerske

Pia er ligeledes uddannet veterinærsygeplejerske fra Roskilde Dyreklinik i oktober 2011

Pia er sideløbende med arbejdet som veterinærsygeplejerske ved at uddanne sig indenfor fysioterapi og genoptræning af kæledyr.

Cha​rlotte Ryttersgaard - veterinærsygeplejerske

Charlotte har været på Roskilde Dyreklinik siden december 2015. Charlotte har stor interesse indenfor reproduktion, opdræt og træning af især jagthund.

Charlotte har eget opdræt af labrador retrievere og er uddannet opdrætter i DKK-regi.

Charlotte er uddannet på Århus Dyrehospital og har derefter bl.a. arbejdet 11 år på Universitetshospitalet for Familiedyr.

Tina Friis de Sousa Woller - veterinærsygeplejerske

Tina er ansat på Roskilde Dyreklinik i maj 2016.
Hun er uddannet på Universitetshospitalet for Familiedyr og har efter færdiggjort uddannelse været ansat samme sted primært som anæstesi- og kirurgi-sygeplejerske.
Hendes specielle interesser er indenfor anæstesi, og hun er uddannet fagveterinærsygeplejerske i anæstesi i 2014.

​Roskilde Dyreklinik

CVR: 27280021

Find Roskilde Dyreklinik

Sønderlundsvej 23, 4000 Roskilde​