Ultralydsscanning er en meget skånsom og ublodig metode til at foretage diagnostisk arbejde på indre organer. Det virker ved at der sendes lydbølger ind i kroppen, som så sendes tilbage til scanneren. Scanneren kan så lave et billede på baggrund af disse lydbølger.
På Roskilde Dyreklinik tilbydes ultralydsscanning af hunde, katte og smådyr. Ultralydsscanning er meget anvendeligt til drægtighedsscanning, og kan anvendes til scanning for drægtighed hos hunde og katte fra ca. 4 uger efter parring.
Ultralydsscanning bruger vi også til undersøgelse af sygdomme i de indre organer, eksempelvis livmoderbetændelse. I forbindelse med blæresten eller andre lidelser i blære og nyrer er scanning også et godt værktøj.
Som regel tager vi først et røntgenbillede af bughulen, hvilket giver et godt overblik. Ved fortsat mistanke om sygdom i bughuleorganer kan ultralydsscanning være en vigtig måde at få lavet en endelig diagnose.
telefon: 46 36 08 90.
Vagtordning udenfor
klinikkens
faste åbningstider.
(lukket på helligdage)