Faglig ekspertise og omsorg for dig og dit kæledyr - Vi tilbyder professionel og personlig behandling, med fokus på tryghed blandt dyrene

Åbningstider​:

​Mandag: 08:00 - 19:00

Tirsdag - fredag: 08:00 - 17:00

Konsultation efter tidsbestilling.​

checked  Vi er altid opdateret med den nyeste viden​

Vagtordning udenfor klinikkens faste åbningstider

Døgnvagt: +45 46 36 08 90

Tandpleje

Forebyggelse påbegyndes tidligt i dyrets liv, hvor "overtalelse" er lettest. Starter man tidligt, kan man oftest redde sin hund (evt. kat) fra tandproblemer senere i livet.

Tandbørstning giver den allerbedste forebyggelse mod tandproblemer. Efter 2-3 ugers træning plejer det at gå fint. Brochure om tandbørstning fås på klinikken.

Forebyggelse indebærer også at man lader være med at give sit kæledyr sukkerholdige fødevarer som slik og kager. Hvis de får dette er de i risiko for at udvikle caries (altså huller i tænderne), hvilket er en smertefuld lidelse.

Nogle fodertyper forebygger tandsten, og de kan være et godt supplement. Især når man ikke kan få lov at børste tænder på sin hund/kat.

Tyggestænger og bidelegetøj har også en gavnlig effekt på tænderne. Klinikken fohandler bl.a. "Oralbar" og "Greenies".

Tandlidelser

Hvis dyrene har fået tandsten er det en god ide at sørge for at de får renset tænderne. Her på Roskilde Dyreklinik foregår det altid i fuld bedøvelse. Ellers er det ikke muligt at foretage en grundig undersøgelse af mundhulen og tandrens og polering også af de bageste kindtænder.​

 Bedøvelsen overvåges nøje for at passe så godt på dit kæledyr som muligt. Dyret ligger på varmepude med tæppe over for at holde varmen. Vejrtrækning og hjerterytme overvåges løbende.

Hvis tandsten får lov at sidde længe er der risiko for at hunden udvikler tandkødsbetændelse og/eller parodontose. Parodontose medfører en dårligere tilhæftning af tænderne til kæben og en tilbagetrækning af tandkødet, så rødderne blottes. 

Hvis man får renset hundens eller kattens tænder inden sygdommen har udviklet sig for voldsomt, er det nogengange muligt at redde tænderne, men ofte vil behandlingen af parodontose være udtrækning af de dårlige tænder, for at øge livskvaliteten hos de plagede hunde.

 Det kan lyde voldsomt, men er ofte den bedste løsning, for det gør ondt at have løse tænder. Og er tanden først meget løs er det den rigtige løsning.​

​Roskilde Dyreklinik

CVR: 27280021

Find Roskilde Dyreklinik

Sønderlundsvej 23, 4000 Roskilde​